OM KONCERTEN
Copenhagen Soloists opfører Purcells barokperle, operaen Dido og Aeneas, som koncertopførelse. Værket er en af de mest populære operaer fra baroktiden og med dets relativ korte varighed (1 time), intens historie og bedårende musik, er det ofte med til at danne genvej til klassisk musik for et bredere publikum. Selvom det er koncertopførelse, ligger den dramatiske oplevelse så stærkt i selve musikken, at den bærer den teatralske oplevelse gennem lyden. Det oprindelige, engelske sprog er noget som også gør historien naturligt tilgængelig for mange. Et hold af otte sangsolister som deles om kor og soli, inkl. alle roller. Orkestret består af 10 instrumentalister. Det bliver således en spændende kammermusikalsk oplevelse.
Sangere: Anna Wierød, Cassandra Lemoine, Nanna Ipsen, Simone Rønn, Adam Riis, Kristoffer Appel, Aeneas, Ørjan Hartveit, Emil Ritter
Dirigent: Jonathan Ofir
Varighed: 1 time og 15 minutter inkl. pause