Festlig wienerklassisk optakt til sæsonen i Espergærde Musikforening.

Bodil Strandgaard Schau, borgerjournalist (Helsingør Dagblad, 20. september 2016)

ESPERGÆRDE: Festligere kan det næsten ikke blive – Espergærde Musikforening startede sin 37. sæson i søndags i Mørdrup Kirke med et rent wienerklassisk program.

Copenhagen Soloists, under ledelse af orkestrets dirigent og grundlægger Jonathan Ofir, spillede nogle af de mest kendte og elskede stykker af Mozart og Haydn.

Mozarts divertimento i D-dur, også kaldet ”Salzburg symfoni nr. 1”, skrev Mozart allerede i en alder af 16 år, inden han blev ansat ved hoffet i Salzburg. I førstesatsen får man en fornemmelse af at svæve med musikken gennem luften op mod kirkeloftet, og tredjesatsens allegro er drillende munter, som kun Mozart kan være det. Mozarts symfoni nr. 29 er derimod mere dansende.

Cellostjernen Brantelid

De bragende klapsalver, der hilste Andreas Brantelid, tydede på, at mange havde glædet sig særlig meget til at høre Danmarks førende cellist spille Joseph Haydns to cellokoncerter.

Andreas Brantelid har spillet cello, siden han var 4 år og debuterede som 14-årig med Elgars cellokoncert. Denne søndag spillede han på en Stradivarius-cello fra 1707!

Der er mere temperament i Haydns cellokoncerter, men også inderlighed. I en meget stille cellosolo kunne man næsten høre den berømte knappenål.

Måske ikke af Haydn

Efter sigende påstod cellisten Nikolaus Kraft omkring 1837, at cellokoncert nr. 2 var komponeret af hans far, cellistvirtuosen Anton Kraft. Da Haydns originale manuskript ikke findes, kan der kun gisnes om sammenhængen. Måske stammer kompositionen med dens temaer fra Haydn, mens Kraft udformede cellosolopassagerne.

Haydns cellokoncert nr. 1 blev først fundet i 1961, men her er ikke tvivl om, at den er fra Haydns hånd. Når man lytter kan man få den tanke, at der er noget „moderne” over cellosoloerne, der peger videre frem fra wienerklassicismen.

Joseph Haydn blev født 24 år før Wolfgang Amadeus Mozart og levede 18 år efter denne. Haydn kaldes „symfoniens og strygekvartettens fader”, men anerkendte selv Mozart som et helt usædvanligt geni. I sit kun 36 år korte, men produktive liv nåede han at skabe musik med en umiskendelig klang, der endnu er lige berømt og elsket.

Som Jonathan Ofir skriver i programmet, kan spørgsmålene om, „hvem der inspirerede hvem”, og ”hvem kom før hvem”, aldrig helt besvares, når det handler om kunst. Inspirationen flyder sammen.

Noget at se frem til

Jonathan Ofir dirigerede med meget stor indlevelse, og orkestret bragte med stor udtryksfuldhed musikkens forskellige nuancer frem. Der var lange, bragende klapsalver til slut i den fulde kirke.

Programmet for den hermed indledte sæson i Espergærde Musikforening ser lovende ud.

Først kan man glæde sig til en fortællekoncert med Kammerkoret Musica, der spiller musik til tekster af Shakespeare søndag den 23. oktober.