Peter Dürrfeld (Kristeligt Dagblad, 7. november 2017)

Copenhagen Soloists har efterhånden eksisteret i 11 år. Det er et solistisk besat vokal- og instrumentalensemble, som udviser et betydeligt ambitionsniveau ved at give sig i kast med nogle af de største barokværker – i næste måned fremfører man således J.S. Bachs messe i h-mol – og for nylig har man udvidet repertoiret til wienerklassisk musik.

I den første weekend af november præsenterede man således et par opførelser af Mozarts ufuldendte og udødelige rekviem, det sidste af de 626 numre i den såkaldte Köchel-fortegnelse over geniets værker.

Og der var så megen rift om billetterne til både Sct. Pauls Kirke i Aarhus og i Helligåndskirken i København, at man indlagde en ekstra koncert i sidstnævnte sent søndag aften. Også den udspillede sig i en helt udsolgt kirke.

Det er opløftende at opleve – som man fire dage forinden samme sted havde kunnet gøre det med Brahms og Københavns Kantatekor – at interessen for åndelig musik på dette høje niveau er så stærk.

I den gængse version, man havde valgt til fremførelsen af det sagnomspundne rekviem, varer det mindre end en time, men det er trods den tidsmæssige knaphed vægtigt og gribende nok til at gøre det ud for en hel koncert. ”Et værk om mystik og død” havde korets stifter og leder, den 45-årige herboende israeler Jonathan Ofir, kaldt det i sin artikel i programhæftet, og den uhyre dedikerede dirigent fik sit noget afbudsramte team af sangere og musikere til at fremføre det med den nødvendige glød og – stort set – med den lige så krævende præcision.

Det er tilsyneladende et kunstnerisk princip for ensemblet, at de vokale indslag går på omgang: Medlemmer af koret træder på skift frem for at varetage de sopran-, alt-, tenor- og baspartier, partituret rummer. Det kan selvsagt skabe en vis uensartethed i klang og tolkning, så man kommer til at sammenligne sangerne og måske savne den forrige solist.

Ligeledes holder man fast i konceptet med at spille på ”autentiske instrumenter”, der lyder på som på komponistens tid (så vidt man da ved). Det kan gøre visse passager en smule rå i klangen, men var nu ikke hele forklaringen på, at der ved den første koncert i Helligåndskirken var noget slør i førsteviolinerne.

Men som helhed løste både det kammermusikalsk prægede orkester og kor udfordringen til tre store stjerner.

—
Om værket
Mozarts rekviem, KV 626, med Copenhagen Soloists og Jonathan Ofir i Aarhus og København.