Anmeldelse af Rossini-koncert I Mørdrup Kirke.

Ole Josephsen, borgerjournalist (Helsingør Dagblad, 29. marts 2017)

Koncerten i Mørdrup Kirke søndag eftermiddag, der var arrangeret af Espergærde Musikforening, bød på et enkelt værk: Rossinis sidste større værk ”Petite Messe Solennelle” – på dansk ”lille højtidelig messe”. Den er hverken lille eller højtidelig, men et meget usædvanligt værk af denne komponist, som nåede at komponere henved 40 operaer. I messe blandes arier i italiensk operastil med polyfonisk kontrapunkt i korsatserne.

De medvirkende var Copenhagen Soloists med et solistisk kor på 9 sangere, håndplukket fra bl.a. DR Vokalensemble, DR Koncertkor, Ars Nova, svenske operascener og Den Fynske Opera. Udover at være kor optrådte sangerne også solistisk undervejs, og hver arie føltes derfor opstået naturligt af koret. Dirigent var Jonathan Ofir.

Duetten ”Qui tollis” blev sunget blidt og inderligt af sopranen Anna Forsebo og alten Simone Rønn. Bass Staffan Liljas fyldte kirken med sin malmfulde røst i ”Quoniam” satsen. ”Crucifixus” blev en smuk arie med lys på toptonerne i sopranen Radmila Rajics fortolkning, og den afsluttende ”Agnus Dei” blev fredfyldt og bevægende med Johanne Thisted Højlund som altsolist. Alten Nanne Bugge Rasmussen, tenorerne Adam Riis og Emil Lykke samt bassen Piet Larsen medvirkende i resten af solopartierne.

Korsatserne blev sunget med en glød, der gav stemmelinjerne farve. I de meget præcise fugaer kom der fart over feltet, og det kontrapunktiske fik ligefrem noget swing over sig.

I ”Sanctus” hørtes koret a capella i et forløb, der kunne være en blid vuggesang med en lind strøm af skønne harmonier. Med et kor på kun 9 sangere bliver klangbilledet gennemsigtigt, og man kan klart følge de enkelte stemmer i det polyfoniske klangbillede.

”Orkestret” bestod af Christina Bjørkøe på kirkens fornemme Steinwa flygel og Gilbert Martinez på et lille medbragt orgel. Her førte Christina Bjørkøe det store ord. Rossini har skrevet en klaverstemme, der skal gøre det ud for et stort orkester, og det er sandelig blevet til mange noder. Christina Bjørkøe havde stort set ingen pauser undervejs – og spillede veloplagt og sikkert fra start til slut.

Hen mod slutningen fik hun en sats for sig selv, idet Rossini har indlagt et ”religiøst præludium”, et intermezzo, der kontrasterer med messens stil ved at have en udpræget romantisk karakter.

Gilbert Martinez på det lille orgel (Rossini foreskrev et harmonium) bidrog med akkorder og enkelte melodilinjer, men ellers har komponisten ikke givet instrumentet megen plads i det samlede lydbillede.

Rossinis messe blev en musikalsk oplevelse af de sjældne. Stemmemæssigt smukt forvaltet af de 9 sangere fra Copenhagen Soloists, flot indrammet af Christina Bjørkøe og Gilbert Martinez, og fornemt iscenesat og dirigeret af Jonathan Ofir. Publikum kvitterede med stående ovationer.