Copenhagen Soloists tolkede ”Matthæuspassionen” med stigende intensitet og nerve.

Peter Dürrfeld (Kristeligt Dagblad, 2. april 2019)

4 stjerner

Det begyndte måske noget anonymt, da Copenhagen Solists under ledelse af Jonathan Ofir fredag aften i Holmens Kirke tolkede Johann Sebastian Bachs vel nok vældigste værk, ”Matthæuspassionen”. Men umiddelbart efter den indledende korsats begyndte man at spærre øjne og ører op. Frem trådte nemlig en kvindelig sanger, der hidtil i fuldt mål havde ydet sit i åbningssatsen ”Kommt, ihr Töchter, helft mir klagen” (Kom I døtre, hjælp mig at klage). Nu sang hun i evangelistens rolle de første strofer i beretningen om Jesu lidelse og død. For mange hænger netop evangelistens parti, hvor Bach ord for ord har brugt Luthers navnkundige bibeloversættelse, sammen med klangen af en tenorstemme – og måske helst en lyrisk af slagsen. Og man skulle da også lige vænne sig til, at det var en sopran, der førte os gennem beretningen i Matthæusevangeliets kapitel 26 og 27.

Hendes navn er Anna Maria Wierød. Og man skulle ikke ret langt ind i handlingen – passionen udvikler sig jo hurtigt til en højspændt historie – før hun med vokal gennemslagskraft og dramatisk fornemmelse viste sig at være fortræffelig som den, der holder sammen på trådene i Bachs righoldige og komplekse værk. Tilmed var hendes tyske udtale forbilledlig. At man i stigende grad blev grebet af værket, skyldtes også Jonathan Ofir, der fik kor og orkester til at spille og synge med større intensitet og nerve, efterhånden som tingene tilspidsede sig.

”Matthæuspassionen” blev sats for sats foldet ud efter det særlige koncept, der er kendetegnende for Copenhagen Soloists: En opførelse af et sådant storværk opfattes tilsyneladende som et kollektivt anliggende, og de 13 korsangere skiftes til at træde frem og tolke de mange arier og duetter, der udgør en væsentlig del af helheden. Og i programmet har man undladt at nævne navne – så publikum må selv finde ud af, hvem der varetager de mest centrale partier, eksempelvis evangelisten – for ikke at tale om Jesus, der blev sunget med velklang og rolig fremtoning af basbarytonen Piet Larsen.

Men man kan mene, at det var et noget bizart valg, at Piet Larsen – umiddelbart efter at Jesus har opgivet ånden – også skulle synge basarien ”Mache dich, mein Herze, rein, ich will Jesum selbst begraben” (gør dig rent, mit hjerte, jeg vil selv begrave Jesus). Det er ikke en ligegyldig indvending, al den stund en koncert jo også er en visuel oplevelse, og i betragtning af at koret råder over andre kapable basser.

Men det kom nu ikke til at bringe større skår i glæden over igen at kunne fordybe sig i ”Matthæuspassionen”s mirakuløse mysterium – i min verden den bedst tænkelige optakt til den tilstundende påske.

—

Om værket
J.S. Bach: Matthæuspassionen. Med Copenhagen Soloists, dirigeret af Jonathan Ofir. Koncerten blev gentaget lørdag i Sct. Pauls Kirke, Aarhus, og søndag i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør.