Koncertkirken på Nørrebro i København var ramme om en særpræget koncert.

Peter Dürrfeld (Kristeligt Dagblad, 28. marts 2017)

4 stjerner

Den uhyre produktive Gioacchino Rossini komponerede 39 operaer i løbet af sine første 38 leveår, men i anden halvdel af sit liv (han blev 76 år) lagde han stort set nodearkene fra sig for at hellige sig andre sysler, heriblandt gastronomi.

Der forekom dog enkelte undtagelser – mest markant måske den såkaldte ”Petite Messe Solennelle”, han skabte i 1863, om ikke til husbehov, så dog til salonbehov. Det er forklaringen på, at det godt fem kvarter lange værk undertiden får påhæftet den ringeagtende betegnelse ”Salonmessen”.

I lørdags havde ensemblet Copenhagen Soloists valgt at opføre messen med blot ni sangere i alt: sopranerne Anna Forsebo og Radmilla Rajic, alterne Nana Bugge Rasmussen, Johanne Thisted Højlund og Simone Rønn, tenorerne Adam Riis og Emil Lykke samt basserne Staffan Liljas og Piet Larsen.

De skulle ikke alene tage sig af de solistiske indslag, men også agere kor, så det blev en travl eftermiddag for de dedikerede sangere, ledet af deres lige så engagerede dirigent, Jonathan Ofir. Den fremragende pianist Christina Bjørkøe spillede på klaveret en betydeligt større rolle end Gilbert Martinez på det lille harmonium (”stueorgel”).

Hendes lange solostykke i anden del, som Rossini havde betegnet som et ”preludio religioso”, var i mine ører det mest religiøse i en messe, der ellers bar præg af den garvede operakomponists måde at udtrykke sig på. Således lød det indledende ”kyrie eleison” så vuggende, at det kunne have indgået som en barcarole i en af Rossinis store succeser fra den periode, hvor hele Europa hyldede ham som tidens største operakomponist og den italienske Mozart.

Selvom Copenhagen Solists opførelse ikke hele vejen igennem var uden skønhedspletter, blev det en givende oplevelse at opleve det sjældent fremførte værk midt i hovedstadens gamle arbejderkvarter. Blågårds Plads har med sin beliggenhed midt i Den Sorte Firkant haft en omtumlet historie, lige fra dengang borgerne i 1800-tallet protesterede over at få pladsen ”vanziret” af et nyt etagebyggeri.

Blågårds Kirke, der blev opført i midten af 1920’erne, blev lukket den 1. januar 2014 ved en gudstjeneste med deltagelse af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Bygningen blev solgt til kulturelle formål og fik navnet Koncertkirken.

Bare i løbet af marts i år har den været hjemsted for Kvindernes Kampdag, Tango Passion, flere jazzkoncerter, Vivaldis uopslidelige ”De fire årstider” – og nu altså også en sjælden fugl, kreeret af mesteren, der i sin italienske fødeby stadig kaldes Svanen fra Pesaro. I sit partitur nedfældede han disse ord: ”Min herre, den er fuldendt, denne lille messe. Har jeg netop komponeret hellig musik – eller mon uhellig musik?”.

Spørgsmålet lader sig 254 år senere ikke entydigt besvare.