Copenhagen Soloists nåede at vise gennemslagskraft i Mozarts Requiem.

Rachel Einarsson (Jyllandsposten, 4. november 2019)

4 stjerner

Højst tre anmelderstjerner for klarinetkoncerten og fem stjerner for dødsmessen giver et gennemsnit på omtrent fire stjerner. Men skal klarinetkoncerten have lov at trække den samlede vurdering ned på bekostning af dødsmessen?

Vi lander på fire stjerner. At Copenhagen Soloists har specialiseret sig i barok udført på autentiske instrumenter, er jo et kærkomment indslag i det musikalske udbud. Men at give Mozarts inderlige og elegante klarinetkoncert et nærmest spagt og barokt præg er altså stærkt skuffende. Hvordan Mozarts musik lød helt oprindeligt, er jo af gode grunde ikke let at vide præcist. Men at spille et stærkt wienerklassisk værk uden vibrato og fyldige afslutninger er som at servere en kop lunken kakao med stift flødeskum.

Som solist oplevede vi Nicola Boud, der gjorde det godt med sin spændende bassetklarinet. Den slanke og mere lyse klang strålede fint, selvom hun måske snublede lidt i nogle toneløb. Især tredje sats var fin, hvor det opløftende og tilbagevendende tema blomstrede flot op. Orkestret var først her langsomt ved at vågne, og det var for sent.

Generelt virkede orkestrets præstation som en bevidstløs omgang på rutinen. Der manglede nerve, indlevelse og nærvær, hvilket måske også hang sammen med tempoet, der generelt var for hurtigt og overfladisk, desværre. At der i dødsmessen var mere intensitet og dynamik, skyldtes tilsyneladende, at engagementet fra ensemblets sangere smittede af på musikerne. Den stærke messe, der rammer en dybere alvor i den menneskelige eksistens end f.eks. den aktuelle klimakamp, funklede i stærke, mørke farver. Det, at værket blev fremført af et mindre ensemble, bragte musik og lyrik meget tættere på tilhørerne, ligesom koncertnoterne med oversættelsen af teksten også forstærkede indtrykket.

Udtalt inderlighed

Generelt var inderligheden, eftertænksomheden og vedkommenheden udtalt i Mozarts Requiem. Samtlige 12 sangere, der også talte solisterne, viste stor kvalitet, og yderpunkterne i det frygtindgydende og det inderlige beherskede sangerne med stort overskud. ”Dies Irae” – satsen om Vredens dag – fik sin behørige fylde og sitrende alvor, mens den bløde og indsmigrende ”Lacrymosa” – satsen om den tårefulde dag – fik et luksuriøst dolce.

Værkets stærke refleksioner over menneskets alvorlige situation samt respekten for Guds magt over de døde er overvældende. At Mozart kunne sætte lyrik og toner så godt sammen – så langt, som han selv nåede med værket – har kvalificeret rekviemmet som en stærk overlever i det musikalske bibliotek. Det må man værdsætte. Copenhagen Soloists leverede varen, og vi kan derfor ikke lande på færre end fire stjerner.

—

KLASSISK
MOZARTS REQUIEM OG KLARINETKONCERT
MUSIKHUSET AARHUS
Copenhagen Soloists
Nicola Boud, klarinet
Jonathan Ofir, dirigent